Deltagerdagbog Torsdag

Dagens Deltagerbog er en smule speciel, da patruljerne er på patruljedøgn og derfor har oplevet noget forskelligt.

Hilsen Staben

Blå Køer

Morgenvækning foregik stille og rolig med musik. Morgen-Fut var hyggelig med ståtrold og armsving. Flaghejsningen gik meget fint,men kun med Stine som stab. Det var os, der skulle hænge flag op. Flaget faldt dog ned ved middagstid, uheldigvis… Og vi blev derfor, desværre nødt til at binde 50 flagknop. Morgenmaden var som den plejer, mega god! Vi skulle vaske op efter morgenmaden, som vi hurtig lige fik klaret.

Instruktionen¨Roller i patruljen¨ var super fed, og lærerig. Vi lærte, hvor mange roller og forskellige personligheder, der findes i en patrulje. Det var super fedt, at vi fik tid til at pakke vores ting til patruljedøgnet. Da vi kom udenfor og havde meldt klar, fik vi uddelegeret vores materiale. Dem i staben, ville gerne se vores reaktion, så de filmede os, da vi fik vores materialer at se. De fleste af patruljerne havde fået bestilt nogle sjove materialer, og det gjaldt også os. Vi havde bestilt et ¨fuldt udstyret patrulje telt¨, som indeholdte en sofa, og et kæmpe tv indeni. Efter vi havde fået udleveret vores materialer, havde vi 1 time til, at få flyttet alle materialerne. Da vi så havde flyttet vores materialer, begyndte vi at slå telt op, bygge køkkenbord og lave bål.

Alle patruljer havde fået en opgave, som de skulle løse. Vi skulle rundt, og tage billeder rundt omkring på centret. Klokken 14:30 havde vi bestilt slagtning af høns. Det meste af patruljen slagtede høns, mens to andre lavede fladbrød. Da vi var færdige med at slagte kyllinger, begyndte vi at stege kylling og bage fladbrød.

Hilsen De Blå Køer

 

Redbull

Onsdag d. 16 og torsdag d. 17 april 2014

Efter patruljetid fik vi lækker aftensmad. Derefter skulle vi have aktiviteten ‘Refleks’.  Vi skulle gå igennem skoven enkeltvis, hvor der var hængt inspirerende billeder og spørgsmål op.  Vi endte allesammen ved bålpladsen, og hørte på den musik, der blev spillet, mens vi gik.

Bagefter var der to workshops vi kunne vælge imellem, – en rolig og en vild. Ved vild, skulle vi over en snor 1½ meter over jorden uden at røre den. Derefter skulle vi grave os under en rafte, der lå på jorden og så skulle vi rende ud til poster med en vanddunk, der vejede 25 kg. På rolig aktivitet, fik man massage, hørte go musik og grinte en del.

Torsdag blev vi vækket med dejlig musik. Efter en opfriskende morgenfut, fik vi god morgenmad. Derefter skulle vi høre et oplæg om roller i patruljen “den kloge”, “den sjove”, osv…

Efter dette skulle vi pakke til patruljedøgn, som er et døgn hvor patruljen selv planlægger, hvad der skal ske. Vi havde valgt et juletema. Man skulle også bestille materialer selv, og staben havde været kreative og sjove med materialerne. Blandt andet de ting kan der nævnes;: en julemand, en stor sten og en træstamme som var pakkelegsgave. Der udover fik vi en død måge som mandelgave, som Emil vandt. Vi fik ris á lá mande, og så sov vi i en hævet biuark, som vi havde bygget i træerne.